Kolonisering betyder, at man befolker et nyt område og tager magten over dette.
.
Færøerne, Island, Grønland, England, Irland og Normandiet er alle områder, som VIKINGERNE på et eller andet tidspunkt koloniserede.external image viking.jpg
Grunde til (Vikingske) koloniseringstogter:
Der findes mindst fire årsager til koloniseringstogter:
1: Den første årsag ligner en af forklaringerne bag koloniseringerne under imperialismen, hvor de europæiske stormagter fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1914 koloniserede resten af verden. Man ønskede mere magt og et større område at regere over. Det hænger således sammen med de politiske togter. Koloniseringen af England, Irland og Normandiet kan forklares på denne måde. I Normandiet var vikingernes togter så grusomme, at de oprindelige beboere tilbød dem området mod, at de ville stoppe plyndringerne.

2: I vikingetidens Skandinavien var magten i flere perioder delt mellem mange høvdinge. Blandt disse høvdinge var der ofte stridigheder, og i visse tilfælde kunne den sejrende bestemme, at taberen skulle forvises. Men hvortil? Kendte man til et område, man kunne drage til uden større problemer, gjorde man det. Når den forviste havde bosat sig i det nye område, kunne det ske, at han forsøgte at lokke andre til at bosætte sig samme sted ved at tale godt for området. Navnet på Grønland er netop et eksempel herpå. Navnet skulle vise andre vikinger, at det var et frodigt område, hvor det var godt at bo.

3: Den tredje forklaring minder om årsagerne til de antikke grækeres kolonisering. Man manglede måske i en periode mad nok til alle. Dette kunne f.eks. skyldes en stigning i befolkningstallet. For at undgå hungersnød søgte nogle til andre områder, hvor der fandtes mulighed for at overleve. De forbedrede kår kan have ført til, at færre døde. Dermed steg befolkningstallet. Og da et bestemt areal landbrugsjord kan kun give en vis mængde mad, medmindre man opfinder en bedre måde at dyrke på, kan den øgede befolkningsmængde betyde mangel på mad. Derudover kan svingninger i vejret have stor betydning for, hvor god høsten bliver. Derfor kan et enkelt dårligt høstår have store konsekvenser.

4: Den fjerde forklaring er ganske enkel: vikingerne drog ud på grund af eventyrlyst. Dette kan have været en mulig årsag til koloniseringen af Island, Grønland og New Foundland. Man har måske ønsket at undersøge, hvad der var på den anden side af havet. Og på den måde opdagede vikingerne som de første europæere Island, Grønland og New Foundland. Især efter opdagelsen af Island er det nærliggende at forestille sig, at vikingerne har troet på, at der var flere lande mod vest, end man kendte til. Og det ville man undersøge! Vikingernes kolonisering er skyld i, at både Færøerne og Grønland hører ind under det danske rigsfællesskab. Egentlig kunne de have hørt ind under Norge, da det var de norske vikinger, som koloniserede disse områder. Men da Danmark skulle afgive Norge til Sverige i 1814, viste det sig, at den svenske konge ikke var særlig god til geografi, idet han ikke forlangte herredømmet over Færøerne og Grønland, da han fik herredømmet over Norge.


Koloniseringen i 1400-1700-tallet

Den første fase i kolonialismen kan regnes fra sidste halvdel af 1400-tallet til midten af 1700-tallet. I denne periode gik den vesteuropæiske feudalisme i opløsning. Handel og håndværksproduktion udviklede sig i en industriel retning. Samtidig skete der en befolkningsvækst med kraftig byvækst og øget efterspørgsel på mad og varer. Der havde længe foregået varebytte og plyndring af lande udenfor Europa (bl.a. gennem korstogene og de italienske bystaters organisering af handelen i Middelhavsområdet og i Asien.)
Udviklingen af skibsfart og navigation førte til store forandringer i 1400-tallet. Spanien og Portugal var de ledende i ekspansionen over havene. Fyrsterne støttede opdagelsesrejserne, og de første ture langs den vestafrikanske kyst hjembragte guld, krydderier og andre værdifulde varer. Asien var det vigtigste mål, og Columbus troede til sin dødsdag, at det var der, han var kommet til, da hans skib blev skyllet op på Amerikas kyst i 1492.(Se længere nede på siden for uddybelse) Sidst i 1490'erne gennemførte Vasco da Gama sin berømte rejse rundt om sydspidsen af Afrika til Asien.(Se længere nede på siden)
Spanien koncentrerede sig om Latinamerika. Her var der tale om indianerudryddelse, røvertogter og handel, men især også om kolonisering, da europæere bosatte sig der. Plantager med slaver som arbejdskraft blev oprettet, og indianernes minedrift blev udvidet i jagten på sølv og guld. Tobak, bomuld og andre råvarer blev dyrket for at imødekomme den voksende europæiske efterspørgsel. Således blev det økonomiske og politiske mønster, som siden har været fremherskende i Sydamerika, grundlagt.
Den store strøm af rigdomme førte ikke til industrialisering og samfundsmæssig omvæltning i Spanien og Portugal, hvor hoffet, adelen og godsejerne fortsat sad ved magten.

Udviklingen var derimod en helt anden i Holland, England og Frankrig, hvor både finans-, handelsselskaber og industriborgerskabet var på vej opad. Handelskapitalens store indtæger fra kolonierne udgjorde en vigtig del af den kapitalopsamling, der lå til grund for den industrielle revolution.

I 1700-tallet var der kamp mellem England og Frankrig. Da England startede en nybyggervirksomhed i Nordamerika, kastede de for alvor sig over Indien og høstede enorme fortjenester på slavehandelen fra Afrika og dominerede Portugals udenrigsøkonomi. Dette resulterede også i de mange krige der var i 1700-tallet.
Resultatet var, at England i 1763 fremstod som den mest ekspansive kolonistat, mens Frankrig måtte opgive sine nordamerikanske kolonier og sine interesser i Indien. Nogle årtier senere overtog England også Hollands Kapkoloni i Sydafrika. Den økonomiske, industrielle og militære magt blev mere og mere samlet i England. Bank- og forsikringsselskaber blev organiseret, og skibsfarten blev brugt meget gennem slavehandelen. Industrivarer og våben blev eksporteret til Afrika. Flere millioner slaver blev bragt over til sukker-, bomulds- og tobaksplantagerne i Sydamerika. Råvarerne fra disse havnede til slut i England.


Christoffer Columbus:
Christoffer Columbus var en italiensk opdagelsesrejsende (1451-1506), der "gen"-opdagede Amerika i 1492.
Columbus tog afsted d. 3. August 1492. Han tog afsted sammen med 87 mænd. Det er vigtigt at bide mærke i, at Columbus ikke tog atsted med krigere, fordi ekspeditionen var en civilfolke-ekspedition, dvs., at der hverken var soldater, perster, missionærere eller nybyggere med.
Fil:Columbus Taking Possession.jpg
Fil:Columbus Taking Possession.jpg

Cristoffer Columbus' egentlige ekspedition gik ud på, at han ville finde Indien, og da han
external image 250px-Face_Christopher_Columbus.jpg
gik i land på San Salvador, var han sikker på,at det var Indien han var kommet til. Indtil hans død, ville

Columbus ikke indrømme, at det var Amerika han havde opdaget og ikke Indien, selvom han nok måtte have indset at Vasco da Gama havde slået ham i det kapløb, da han havde sejlet syd om Afrika i stedet for at sejle vestpå.







external image 225px-Vasco_da_Gama.pngVasco da Gama, født 1469 - døde 24/12 1524, var enportugisisk opdagelsesrejsende, som nåede Indien af søvejen syd om Afrika i 1498. Vasco da Gama fulgte i fodsporene på external image vasco_da_gama_map.jpgBartolomeu Dias, der var den første til at runde Kap Det Gode Håb.(Se billede)Vasco da Gama blev født i Sines(En by på Portugals kystside) som den yngste søn. Hans far var guvernør i Sines, og moderen var af engelsk oprindelse. Som ung var han blevet skolet i navigation, matematik og astronomi af jødiske lærere, og da han var færdig med skolen, blev han flådeofficer ved hoffet. Som flådeofficer ledede han forsvaret af de portugisiske handelsstationer på Guinea-kysten imod franskmændene. Han deltog desuden i krigen imod Castilien, som var en del af Spanien.
Han blev sendt af sted af kong Manuel 1. af Portugal i 1497 med 4 skibe og nåede 20/5 1498 frem til Indiens vestkyst. Da han kom tilbage til Lissabon, blev han adlet og udnævnt til admiral af Indien.
I 1502 drog han af sted igen med en flåde på 20 skibe. Han anlagde flere faktorier på østkysten af Afrika.
I Indien sluttede han venskab med flere fyrster og besejrede Calicut(by på Indiens vestkyst). Han vendte tilbage med 13 rigt lastede skibe og blev udnævnt til Greve af Vidigueria.
I 1524 blev da Gama af kong Johan 3. udnævnt til vicekonge af Indien og sendt af sted på en ny ekspedition. Under denne døde han af malaria.